Sønderskovvej 23, 6360 Tinglev, Tlf: 7464 3444 og 7376 8813 
 
  Traditioner
 
I børnehaven har vi forskellige traditioner som vi hvert år gælder os til.

Bedsteforældredag:

Vi holder bedsteforældredag for de børn, som går i mellemgruppen. Skulle bedsteforældrene være forhindrede i at deltage, må der gerne inviteres en anden gæst, dog ikke forældrene selv. Der vil være andre arrangementer hvor forældre og evt. søskende er velkomne.

 

Koloni og udflytterdage:

Når børnene går i mellemgruppen kommer de på koloni.

Lillegruppen tager på udflytterdage, hvor børnene tilbringer 2 dage uden for børnehaven, et sted hvor der er mulighed for at opleve en anden natur, end i børnehaven.

 

Fastelavn:

Til fastelavn slår vi katten af tønden og spiser boller. Forældre og bedsteforældre er også velkomne.

 

Jul:

Vi deltager alle i en julegudstjeneste, og vi tager også på en fælles juleskovtur. I løbet af december inviterer bestyrelsen til julekaffe for forældre og søskende. Grupperne kan have andre juletraditioner som de selv informerer om. I løbet af december spiser vi risengrød med mandel i.

 

Afslutning for de kommende skolebørn:

Vi holder fælles afslutning for de kommende skolebørn i juni måned. Her vil der være mulighed for at få sagt farvel til alle, inden de går på sommerferie.


Sidst opdateret 1. februar 2017